At forberede sig på at blive mor..

Kære læsere

Nu springer vi videre i kapitlet og kommer tilbage til gravidlivet og de tanker jeg går og gør mig nu, hvor jeg inden længe skal være mor for første gang.

Til at starte med vil jeg sige, at jeg ikke regnede med jeg kunne få børn da jeg aldrig har været gravid før. Jeg har set mine yngre halvsøskende få børn gennem tiden og jeg har bare altid haft følelsen af, at jeg skulle være hundemor og “alene”

Jeg har heller ikke rigtig skænket tanken om, at jeg skulle have børn jo måske lige når man har set en nyfødt baby og man synes de er søde og man tænker, er det noget jeg nogensinde kommer til, at opleve selv? Og så havde jeg kort i tankerne, at hvis det skulle ske så skulle man få det med en gammel ven hvor der ikke var følelser i klemme. Så jeg har gjort mig tanker omkring det men er hurtigt kommet fra det igen.

Jeg kan huske jeg havde en følelse for lidt år tilbage, at det nærmest var en pligt, at få børn og bringe sine gener videre og det synes jeg bare ikke var en særlig attraktiv tanke. Og samtidig tænkte jeg, at når jeg en dag gik bort så ville der slet ikke være noget Joy tilbage i denne verden. Så det har også været komplekst for mig og så havde man jo også en familie der spurgte ind til om man nu snart skulle have børn.

Nu hvor jeg er gravid og venter en lille pige så har jeg tænkt mange ting igennem, er lejligheden stor nok? Vil Lucas acceptere den lille baby? Hvordan bliver det at have barn,  passe sin træning, møde ind på job og få det hele til at spille? Hvordan skal jeg fremvise mig selv på de sociale medier? Hvordan bliver livet i det hele taget? Bliver jeg en pylre mor? Bliver jeg overbeskyttende? Skal hun i privat / offentlig institution? Hvad med søvn?

Jeg har gjort mig så mange tanker og jeg har læst, at det er helt normalt at tænke over de her ting. Vi har allerede søgt en større lejlighed men må samtidig også acceptere der kan gå noget tid.

Min træning betød rigtig meget for mig inden jeg blev gravid og jeg havde en masse Joy tid hvilket jeg ikke kommer til, at have på samme måde mere. Nu skal tiden pludselig prioriteres og planlægges på ny. Jeg kan have nok så mange planer om baby og træning men jeg kan jo først rigtig danne mig et overblik over hverdagen, når den lille er kommet til verden fordi det skal heller ikke være en stressfaktor.

Alle de skrækhistorier jeg også har læst om børn der kommer til skade i vuggestuen og et andet barn der på tragisk vis døde, eller de vanvidsbilister hvor børn bliver kørt ned, det er bestemt ikke rart at læse fordi de ting brænder sig fast. Jeg bor midt i København K og de seneste par uger har jeg observeret 3 familier med barnevogn som var ved at blive kørt ned i lyskrydset fordi folk bare ræser af sted, der udvises ingen respekt når de kommer gående med en barnevogn og et lille barn i hånden.

Nu skal i jo ikke tro jeg går og er et nervevrag langt fra! Men man gør sig nogle tanker og man har pludselig fået et “beskytter gen” som man ikke var vant til på samme måde før.

Den måde man fremviser sig selv på de sociale medier vægter også rigtig meget og her skal jeg også nøje overveje hvordan det skal være i fremtiden. Nu synes jeg selv jeg er på rette vej og ikke har samme tendens til, at udstille min krop som jeg kunne finde på før i tiden! Fordi man bliver så hurtigt misforstået. Jeg er jo 100% tro mod mig selv men kan heller ikke komme uden om at jeg har et langt større ansvar end før!

Skal min datter gå i privat institution eller offentlig? Det er selvfølgelig noget mig og faren drøfter sammen og kommer til enighed når den tid kommer.

Hvor meget søvn kommer jeg til at få? Har læst mig frem til, at de to første år skulle være slemme og at man nærmest ingen søvn får, og det er jo noget man må tage med. Er allerede så småt vænnet lidt til det fordi jeg er oppe 1 gang i timen og tisse og det påvirker ens søvnmønster rigtig meget.

Det var nogle af de tanker jeg har gjort mig omkring det at blive mor og hvad der medfølger. Tro mig har også haft mange tanker omkring hvordan hun bliver, hvordan vil hun se ud, og hvordan bliver det at se hende i øjnene så snart hun er ude af maven.

Jeg glæder mig rigtig meget og håber at alt går som det skal.