Snyd og bedrag! Hvordan undgår man det?

Dårlige online forløb og hvad man sidder tilbage med !

Kære læsere

Vi sidder stadig fast i emnet omkring online erhvervet som lige nu boomer som aldrig før. Jeg synes det er vigtigt at belyse samt drøfte alle de ting som folk er blevet udsat for samt hvad de sidder tilbage med den dag i dag.

Hold nu fast!  I kommer til at blive chokeret!
På forhånd vil jeg sige, at nogle af de personlige henvendelser jeg har screenshot af er henholdsvis fra Katrine Gisigers Instagram-  samt beskeder jeg selv har modtaget de seneste dage.

Jeg påpegede i dag på min Instagram story inde på fit_by_joy at det er så vigtigt, at  man som online træner kan sige “NEJ” til visse kunder, og at man har selvindsigt i forhold til, hvor langt ens ekspertise rækker.

Jeg er selv personlig træner,  som også hjælper folk online. Jeg har oplevet flere gange, at måtte erkende, at jeg ikke følte mig klædt på til at hjælpe en kunde. Jeg har også prøvet at læse mig frem til kundens sygdomme og nærstudere, hvad der skal til for, at hjælpe netop denne type. Hvis jeg følte, at jeg ikke ville kunne hjælpe kunden måtte jeg sige til vedkommende, at jeg ikke kunne opfylde den enkeltes krav og forventninger om et eventuelt forløb

Jeg har også oplevet, at have meget slanke unge piger der ville have yderligere vægttab,  hvor jeg har måtte påpege, at ud fra deres vægt og højde skulle de altså ikke tabe sig! Tværtimod. Jeg sagde selvfølgelig, at jeg gerne ville hjælpe dem med, at opnå en sundere livsstil samt en stærkere krop. Det var de ikke tilfredse med.
Sammen måtte vi blive enige om, at jeg ikke kunne hjælpe de enkelte personer. Når det netop gælder et “usundt” forløb som overståede har man et vist ansvar overfor den eventuelle kunde. Det kan have fatale konsekvenser for kunden! Jeg nægter, at lave vægttabsforløb til personer der ikke kan TÅLE at  tabe sig! Det kan jeg ikke stå inde for!

Jeg har også haft forældre med yngre børn, som har fået at vide, at børnene skal tabe sig,  hvor at jeg personligt ikke går ind for vægttab til børn, men at man som familie kan arbejde på, have flere aktiviteter samt spise mere varieret. Det blev  mødt af en positiv indstilling. Familierne lyttede til mig og var med på mine forslag. Børn skal ikke på kostplan, men mor og far kan godt ændre den mad der serveres for hele i huset og sammen blive en sundere samt mere aktiv familie. Så kommer resten ganske naturligt af sig selv

Jeg kan se på de forskellige oplevelser fra folk der har været på diverse forløb hos andre, at det desværre ikke er gældende alle steder. Nu ved jeg ikke om I kan se det fulde billede, men her har vi er eksempel på en med diabetes, som fik det dårligt af sit forløb selvom coachen mente han havde 100% styr på det. Der blev blev på INGEN måde lyttet til hende.

Her er et andet fra Katrine Gisigers Instagram højdepunkt under Online coach del 3

Her ser vi en online kunde der har haft nogle rigtig svære udfordringer i sit privatliv. Både med dødsfald, hjertestop og nyresvigt. Denne person er blevet presset til at forsætte grundet sit abonnement og coachen var ligeglad med hendes alvorlige situation. Han gik mere op i at hun skulle forsætte! Hvordan tror I hun sidder og har det den dag i dag? Jeg er RYSTET!
Der er ingen menneskelighed i det her! Det eneste jeg ser her er en grådig, egoistisk og følelsesløs coach, der på samme tid prøver,  at manipulere kunden til at forsætte sit forløb selvom vedkommende  har læst og svaret på hendes beskeder. Økonomisk grådighed kombineret med menneskekroppen kan blive ekstrem farligt! Pengene må ikke dominere 100% i træneres tilgang til deres job.

Denne case er også fra Katrines side (Instagram Katrine Gisiger)

Her ser vi en case hvor kunden bliver rost fordi hun taber sig og samtidig bliver brugt til reklame men fordi hendes vægttab gik i stå og hun tog på igen, så var hun pludselig ikke så spændende mere og der var ikke tid til hende.

Hun følte sig svigtet og når hun prøvede at række ud efter hjælp så blev hun ikke anerkendt. Fordi nu var hun jo ikke et spændende projekt mere? Hun sidder tilbage i dag og føler det hele er en kæmpe fiasko der har ødelagt mere end det gavnede.



Min pointe med de her udpluk er, at nogle forløb kan gå rigtig godt, for derefter, at falde  tilbage til samme udgangspunkt man var ved før man startede forløbet. De sidder nu og er helt ødelagt uden, at få støtte eller blive løftet op igen.
Det er SÅ vigtigt, at man støtter sine kunder uanset hvad, det hele må aldrig gå op i vægttab og, at man nærmest skal gøre sig fortjent til æ, at have kontakt med “coachen” eller hvem der nu sidder bag skærmen. Hun fik en masse positiv opmærksomhed til at starte med for derefter,  at blive skubbet ud i kulden og stå på egen hånd. Det er bare ikke en rar ting at gennemgå især ikke når man har det svært i forvejen og kæmper nogle kampe!

Jeg sidder tilbage og er fuldstændig forarget og jeg er så ked af alt det som i bliver udsat for. Det er SÅ vigtigt, at der kommer mere fokus på de her problematillinger fordi det er psykisk terror folk udsættes for og de ender med, at sidde alene med en spiseforstyrrelse, depression eller en form for mani!

Jeg forstår ikke, at de store nyhedsprogrammer eller operation x ikke har taget hul på det her emne, fordi det er sku da noget som bare ødelægger folk fuldstændig. Jeg forstår ikke der ikke er skrappere regler og mere lovgivning indenfor det her område!

Hvor skal man henvende sig efter et katastrofalt forløb hos en online coach? Hvor kan hun få hjælp? Hvem tager hende seriøst? Hvem taler hendes sag? Hvem hjælper hende? Ender hun i kløerne på endnu en dårlig coach? Skal hendes pengepung og psyke fuldstændig flænses igen? For ikke at tale om de eventuelle udgifter den enkelte ender med, at koste efter hendes mentale og psykiske tilstand forværres?

Det er ikke okay man starter et forløb for at få det bedre, men at man ender ud i depression spiseforstyrrelse, og træningsmani! Der burde være en juridisk måde at komme efter disse dårlige coaches på – fordi hvordan ser det ud om 5-10 år? Hvor mange risikerer at sidde tilbage med et ødelagt sind og krop? Uden at kunne stille noget op! Er det virkelig tilladt at man kan gå så langt med at ødelægge mennesker og forsætte med det? Det er jo en form for psykisk voldtægt du bliver udsat for! Kunden tør ikke sige fra og når du prøver, at sige fra bliver du taget med tvang og manipulation. Du efterlades nøgen samt skrøbeligere end nogensinde før.

Og det værste er! Der er findes utallige historier af samme karakter men de tør ikke stå frem fordi de er blevet truet med, at få offentliggjort deres før-billeder på de sociale medier. Når andre angiver en dårlig anmeldelse på trustpilot bliver de truet!

Er det virkelig okay at lade den her galskab forsætte? Jeg er RYSTET

Og til alle jer der læser med men som ikke tør at stå frem… I skal vide at jeres coach IKKE må offentliggøre noget som helst med jer, og at man kan tage det videre i en retsag lige som med hævnporno, der er kommet mange flere skrappe regler. Ergo i står halvnøgne og billedet deles uden jeres samtykke, så I må endelig ikke være bange for at blive delt – lige præcis det med deling, er direkte ulovligt. Plus jeres coach ville miste SÅ meget og hans/hendes forretning ville gå konkurs, da  ingen vil have en coach der deler private billeder som hævn! Tro mig!

At tjene penge på andres lidelse er mig en gåde, at tjene penge på snyd og bedrag er mig en gåde, men det findes desværre i stor stil.

Pas på jer selv og husk på, du kan godt! Du har gjort det så godt du kunne og der er en proces i alt, ingenting går snorelige og accepter, at du har haft en dårlig periode , og at du nu skal være god ved dig selv. Ikke være for hård ved dig selv fordi du er den eneste i denne verden som kan passe på dig, det er okay at være vred, det er okay at være ked! Men ingen skal have lov til at køre dig ned. Gør nogle gode ting for dig selv og vær omkring folk som vil dig det bedste og find ro i dig selv. Tag det negative som en læreproces – nu ved du hvad du IKKE skal! Kun sådan kan vi blive bedre til at skille det rådne fra og heale os selv og det tager tid!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snyd og bedrag! Hvordan undgår man det?