Gravid og tøj valg

Baby udstyr, what a jungle!

Kære læsere

Nu hvor der ikke er så længe til jeg skal føde er jeg i fuld gang med at finde babyudstyr! Og det er altså noget af en investering, fordi der er godt nok mange ting man skal have..

Noget af det første vi købte var en vugge/babyseng, og der var virkelig også mange at vælge imellem. Jeg tænker også på at vi skal kunne bruge det i mere end bare 6-8 mdr så man ikke skal ud og købe en ny, og der fandt jeg frem til denne seng fra Stokke som fx kan købes brugt eller hos BabySam 

Den er super smart fordi den både kan bruges til baby og når barnet også vokser.


Som i kan se her på billedet kan man bygge sengen større i takt med at barnet vokser, det var lige præcis det jeg søgte! Og sengen kan faktisk blive endnu større, så har man flere dele som man kan koble på, super smart! Vi købte vores brugt.


Det næste vi skulle have var et puslebord og her ville jeg igen gerne have noget man kan bruge mange år frem og til flere ting. Derfor fandt jeg denne smarte puslekommode fra Nelly Bekids som også kan købes hos BabySam , vi købte dog vores brugt men den er som ny.
(Billederne af vugge og kommode er lånt fra Babysam hjemmeside.) 

Barnevogn har vi også købt, her fandt jeg en brugt og så skal vi også have den her fra Emmaljunga som vi var inde og se på i BabySam, kæresten og jeg var dog lidt uenige fordi jeg synes den her virkede voldsomt stor, men samtidig sagde de også til os, at det var den vi skulle have ifht det vi søgte. Jeg ville igen gerne have en barnevogn som barnet kunne vokse i og bruge nogle år frem og som også ville kunne laves om til en klapvogn. Så vi ikke skal ud og købe nyt hele tiden, men at man investerer i noget som kan bruges i nogle år.

Vi blev enige om at jeg kunne få en lidt mindre en og samtidig køber vi også den store. Jeg ville nemlig også gerne kunne bevæge mig rundt uden at føle jeg fylder det hele, den store barnevogn er næsten næsten 1 meter i længden, 93cm der hvor barnet skal ligge. Og hvis jeg fx skal ned på en café i min barsel og baby alligevel er så lille, så ville jeg også gerne have en lidt mindre en. Den mindre barnevogn husker jeg ikke mærket på men vi købte den ret billigt via dba. Den er også super fin og her fik vi både kørepose med i leopard og en fin pusletaske og en kaffeholder

Nu mangler vi bare alle de andre ting, og jeg sidder og kigger rundt inde på reshopper som jeg fik anbefalet af en gammel veninde. Jeg mangler stadig badestol, højstol, skråstol, dyne, pude, betræk, baby alarm, autostol, uro, blespand, vaskefad, og alle de andre ting man nu skal have ifht bleskift, hygiejne, creme, olier osv.

Tøj har vi styr på, der var vi så heldige at finde en masse ting i H&M lige da de åbnede op efter corona nedlukningen og der var 70% på næsten alt plus man fik 20% oven i, jeg fik regnet sammen at vi sparede omkring 3000kr på al det tøj vi købte fordi der var så store rabatter.

Jo tættere jeg kommer på termin jo mere “stress” kommer der ifht at nå at få indkøbt alle tingene så det er vi i fuld gang med nu. Og så kan jeg jo rigtig godt lide genbrug, det er både godt for miljøet og for ens pengepung, fordi der er godt nok mange ting man skal have!

Både seng og den mindre barnevogn fandt jeg inde på dba og selve puslekommoden fandt jeg via reshopper. Så det kan sagtens betale sig at tage et kig derinde eller se hvilke butikker der har udsalg.

 

 

 

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid og tøj valg