Fra 58 til 80 kg gravid vægtøgning

Vi blev kærester efter jeg blev gravid

Kære læsere

Lige i denne uge og måske lidt frem omhandler det jo primært min graviditet, som for nogle kan være spændende at læse med på og andre tænker, come on lad os nu få nogle andre emner på banen og det lover jeg også kommer løbende.

Jeg startede tilbage i oktober med at date en noget yngre fyr og i starten lod jeg alderen sætte en stopper for, hvad det kunne udvikle sig til fordi vi mødtes allerede tilbage i juli også. Men de 10 års aldersforskel skræmte mig fordi jeg tænkte vi var to forskellige steder i livet. Jeg har også nævnt det lidt i et tidligere indlæg jeg lavede, og at jeg mødte en kvinde der selv havde en yngre kæreste og de havde børn og et skønt liv sammen. Efter den samtale med hende vidste jeg bare at hvis A skrev til mig igen så var det ham jeg skulle starte noget op med. Sjovt nok skrev han til mig dagen efter og jeg spurgte om vi ikke skulle ses igen og så kunne jeg jo lave noget mad og vi kunne hygge med noget film osv.

På denne date hjemme hos mig og den efterfølgende weekend fandt jeg virkelig ud af hvor klog og moden han var, han kunne fortælle mig ting jeg slet ikke vidste noget om. Aldrig har jeg mødt så klog en mand før jeg var positivt overrasket og kunne godt se hvor meget jeg egentlig kunne lære af ham. Vi kunne snakke i timevis og gik ofte først i seng omkring 05-06 tiden om morgenen. Jo flere gange vi mødtes jo længere varede vores dates, nogle gange var vi sammen en hel uge! Det hele føltes bare så naturligt. 

Da vi nåede omkring slutningen af år 2020 måneden op til, kunne jeg godt mærke noget var anderledes, jeg havde lyst til mad jeg normalt ikke spiste og jeg kunne fx købe noget mad for så derefter ikke at ville have det alligevel. Mine bryster voksede meget og lignede nærmest nogle der var på steroider! Min menstruation var også udeblevet så det endte til sidst med at jeg måtte en tur forbi lægen. Han ventede udenfor imens jeg var inde og blive tjekket og ja jeg var jo så gravid, jeg fik et chok fordi troede faktisk jeg ikke kunne få børn, har aldrig været gravid før, og samtidig havde jeg heller ikke lyst til en abort, da jeg netop altid har troet jeg var barnløs.

Jeg husker det som var det i går da jeg kom ud fra lægen og han sad på trappen og ventede og jeg sagde jeg var gravid og hvad vi skulle gøre? Han sagde han godt vidste jeg var gravid han havde nemlig læst lidt rundt på nettet og jeg havde 13 ud af 15 symptomer på hans gravidliste hehe..

Vi besluttede os for at beholde det og som jeg sagde dagen efter “er vi så kærester nu”? Og ja det var vi. Siden der er vi så flyttet sammen og han faldt på knæ tilbage i slut marts, og vi har haft det rigtig godt sammen lige siden. 

Trods vores aldersforskel på 10 år mærker man det ikke, jeg er ung af sind og han er “gammel” af sind og vi kan begge lide at snakke og har humor. Vi er rigtig gode til at tale med hinanden, inddrage hinanden og lære af hinanden. Vi løfter hinanden op, roser hinanden og er sammen om tingene..

Man kan godt sige tingene gik hurtigt men samtidig er livet også for kort til at man hele tiden skal tage det i langsomt tempo. Nu skal vi snart være forældre og så vokser vi også med opgaven. Vi glæder os begge og kunne ikke ønske mig en bedre støtte end ham. Han er så god til at hjælpe mig, og jeg får massage hver aften, han henter mad eller laver mad hvis jeg ikke lige har energien til det. Har virkelig været heldig med ham! Og værdsætter hver evig eneste dag og er så glad for at det er ham der skal være far til mit barn, en mand der har høje ambitioner, en solid fremtid og som virkelig vil noget med sit liv og hele tiden tænker sin familie med ind også. Elsker ham! Alle fortjener en mand som ham! Jeg fortryder absolut ingenting.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra 58 til 80 kg gravid vægtøgning