Fra 58 til 80 kg gravid vægtøgning

Kære læsere

De sidste mange år har jeg været 100% dedikeret til min krop og min egen personlige udvikling. Lidt forhistorie først. Min rejse startede helt tilbage i 2014 hvor jeg var enormt utilfreds med min krop og blev enig med mig selv om at gøre noget ved det! Lige i starten var det en usund tilgang fordi jeg var jo slet ikke overvægtig som jeg følte, jeg var bare ikke trænet og havde måske lidt mere fedt en muskler men langt fra overvægtig. Jeg var en usund normalvægtig, hvor fordeling af muskel og fedt ikke var helt optimal og jeg spiste heller ikke det mest fornuftige mad, hvilket også kunne mærkes på humøret og kroppen.

Jeg startede min rejse ved at sætte mig nogle mål og da jeg blev uddannet træner i slut 2015 og kostvejleder fik jeg et helt andet syn på kost og træning. Jeg fik en mere sund tilgang til det og havde bedre forståelse for opbygning af et program, og bedre viden indenfor kost og hvordan det påvirker kroppen, både fysisk og psykisk.
Jeg gennemgik en virkelig positiv udvikling og jeg fik især styrket mit selvværd.

Nu handlede træningen ikke om vægttab men om andre ting, at rykke mig selv, at bevise over for mig selv at jeg godt kunne. Jeg satte mig små mål undervejs og det var blandt andet at træne mig op til at kunne tage armbøjninger, løfte min egen kropsvægt, og mange mange andre ting også! Jeg kom i mål med alt det jeg satte mig for! Okay mangler stadig en muscle up og kunne gå i spagat/split.

Da jeg begyndte at køre på den her måde blev det hele meget sjovere, jeg lærte at elske min træning, og samtidig have en sund tilgang til det, at man ikke trænede når man var syg og at man lyttede til sin krop.

Nu er tiden en anden efter jeg opdagede sidste år at jeg var gravid. Det var på ingen måde planlagt og jeg var lige begyndt at date manden til vores kommende barn.

Jeg havde rigtig slem kvalme og opkast hver dag de første mange uger, og det startede med at sætte strukturen for resten af dagen, jeg var helt ødelagt! At sidde og kaste op og det bliver ved og ved og der kommer intet andet op end mavesyre! Det ødelagde resten af dagen. Jeg havde det virkelig virkelig dårligt! Jeg kunne ingenting, og kæresten måtte tage alle turene med Lucas og jeg måtte aflyse en masse med mine kunder ( jeg er selvstændig personlig træner) så det var virkelig ikke den fedeste tid at huske tilbage på!

Lucas kunne heller ikke forstå hvad der skete med hans mor, han stod ofte og kiggede på mig og ville hen og lugte til toilettet hehe. Dejlige hund!

Det resulterede i at jeg måtte stoppe med min træning for en periode, og det var først engang i slut januar, start februar så vidt jeg husker at jeg så småt kunne starte op igen. Jeg kunne godt mærke på min krop vi ikke var samme sted som før, og det var lige et stadie jeg skulle sluge, fordøje og acceptere. Jeg fik det til at fungere! Prøvede først med en løbetur, ja den gik ikke! Det var alt for ubehageligt og måtte gå turen hjem, det var møgkoldt!

Så det blev til styrketræning i kælderen sammen med min kæreste 2-3 gange om ugen.

I sidste del af min graviditet kunne jeg godt mærke jeg fik ondt på en ubehagelig måde og gik derfor til lægen. Det startede i lænden, videre til ballen og mistede nogle gange førligheden i det ene ben. Og jeg fik desværre at vide jeg skulle stoppe helt med at træne! Øv.

Jeg har ikke overspist i min graviditet men det har været en kamp at skulle acceptere min nye gravid vægt. Fordi uanset hvad kan man ikke lade være med at tænke “jamen anbefalingen for min vægt hedder 12-15 kg” eller var det 10-12 kg? Men i hvert fald der imellem. Så kan man godt føle sig lidt forkert ifht den tabel.

Jeg har været rigtig ked af min krop som den ser ud men har også haft en sød og støttende kæreste og vi har talt meget om det. Nogle få gange er jeg brudt sammen og grædt og grædt fordi jeg slet ikke føler mig tilpas i den her krop. Jeg har været irriteret over de tabeller der er lavet over hvor meget man skal tage på ifølge Sundhedsstyrelsen, fordi som jeg også kan læse mig frem til via andre gravide, det er SÅ forskelligt hvor meget man tager på. Og jeg har ikke levet usundt, eller overspist. Selvfølgelig har der været dage med take away og nogle gange fra McDonald men aldrig en stor menu, altid nogle coinoffers og en light sodavand.

Og nu må i ikke misforstå og tro jeg bare har grædt over min vægt i hele graviditeten, kan tælle på 2 hænder hvor mange gange jeg er blevet ked, og det har så varet små 15-20 min og så er jeg tilbage til glade Joy igen. Men det har ikke kun været vægten, også min krops funktion, smerterne, fødderne der gør ondt, væsken i benene der summer, og det at man ikke får en ordentlig søvn fordi man tisser ca 1 gang i timen.

Det at gå fra 58 til 80 kg synes jeg bestemt ikke er særlig tiltalende for mig, men det som hjælper mig til at komme videre er at jeg har en sund og rask baby i maven, en mand der støtter mig, elsker mig, og at det er en proces som jeg ikke bare lige kan kontrollere. Min krop har måske haft for de ekstra kilo? Lå jo ret lavt i fedtprocent før jeg blev gravid, så jeg tænker også min krop har haft brug for den ekstra fedt der nu er. Jeg har accepteret jeg er i en proces jeg ikke kan kontrollere og at min krop ved bedst. Så længe jeg lever forholdsvis sundt, går nogle gode ture, ja jeg går minimum 8000 skridt pr dag og nogle gange er jeg oppe på 15.000 skridt. Så jeg får frisk luft, bevægelse og lytter til lægen.

Men jeg glæder mig til jeg har født og kan komme i gang med min træning igen når kroppen er klar.