Selvtillid - god/dårlig? Bedre?

Det kom som et positivt chok

Kære læsere

Sikke en tid vi har været igennem, både med verdenssituationen som den er nu og og så blev Biden da også lige præsident, hvor er det bare fantastisk, jeg blev så glad da han fik underskrevet Paris aftalen og meldte USA ind i WHO igen.

I min lille verden er der jo også sket en kæmpe forandring.

Min menstruation udeblev i nogle uger, men jeg tænkte det nok var stress (har før været udeblevet i 3 mdr) så jeg tog det ikke så tungt.

Tilbage i februar 2019 var jeg ude og fejre min søsters 30 års på Noa i Kødbyen, her var mit arbejde SHC også tilstede med deres julefrokost, så uanset hvad var jeg endt der (ja jeg tror på ting sker med en højere mening)

Jeg mødte en sød ung fyr som jeg faldt i snak med og dagen efter efterlyste jeg denne smukke unge mand på Instagram. Der gik ikke længe før nogle havde fortalt ham jeg søgte ham. Vi begyndte at skrive sammen. Og vi mødtes så i sommer og gik en tur.

Da jeg fandt ud af jeg var 10 år ældre blev jeg lidt skeptisk ifht vores liv og hvor man hver især er på vej hen. Der skete så nogle ting efterfølgende, jeg fik mig en sød grafiker som selv havde en ung kæreste og fortalte mig, at jeg burde prøve at søge en yngre, fordi de findes! Som i, at der findes modne unge mænd. Efter hun sagde det åbnede min horisont sig og jeg tænkte straks på den søde fyr jeg gik tur med i sommers. Jeg sagde til mig selv, skriver han til mig igen, så er det ham. Dagen efter havde han skrevet. Og jeg tænkte DET er et tegn.

Vi mødtes og tingene gik sin gang, nu kommer vi tilbage til den udeblevne menstruation.
Jeg var ærlig over for ham fra start, og sagde jeg ikke tog p piller og viste ham min “Clue-kalender” som mange af jer kvinder nok kender. Og hvis ikke, så burde i få den, bedste app til at tracke dine perioder.

På det tidspunkt passede jeg ikke helt vildt på angående ægløsning, da jeg er 32 år og aldrig i mit liv har været gravid, aldrig nogensinde. Jeg havde lidt i tankerne jeg var barnløs, ikke kunne få børn, og følte heller ikke jeg skulle have børn, netop pga jeg aldrig har været gravid, så vil jeg helst ik lege med tanken, for så at blive skuffet. Det besluttede jeg for lidt tid siden.

Barnløs har jeg aldrig nævnt for nogle udover min mor og min far, så de var også indstillet på jeg var barnet der ikke selv fik børn. Er jo moster så mine andre søskende har børn, nogle af dem har.

Nå men efter min mens var udeblevet i x antal uger og jeg begyndte at få kvalme, og lyst til hotdogs kl 11 om formiddagen, tænkte jeg NU må jeg tage til lægen.

Ja og jeg var gravid. Jeg var lidt i chok og vidste jo ikke hvordan ham jeg så ville tage det, han var dog med til lægen og ventede udenfor pga corona restriktionerne.

Han tog det rigtig pænt og vidste godt jeg var gravid, han havde en tjekliste med symptomer og sagde “du havde 12 ud af 15 symptomer” Så han var på en måde forberedt, positiv forberedt.

Jeg har sagt til ham fra start, at jeg IKKE får en abort som prævention da jeg aldrig har været gravid før og jeg ikke ville kunne leve med mig selv, også grundet min alder og at der er en lille sjæl som vil igennem til verden.

Så ja nu er vi gravide og vi er kærester og vi er rigtig glade. 

Jeg ser frem til at dele lidt mere med jer, og vise jer at det sagtens kan lade sig gøre at få et familieliv med en yngre mand. For JA de findes.

Du kan møde en mand på 30 der ikke er klar til børn og du kan møde en mand på 20 som er klar til børn

Alder kan ikke definere hvor personen er i livet, det kan jeg skrive under på!

Tak fordi i læste med

 

 

2 kommentarer

  • Charlotte

    Godmorgen Joy stort tillykke, både med baby og kærligheden. Alder er kun et tal, nyd det, du fortjener det ❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • joykpetersenn

      Mange tak og ja det har du fuldstændig ret i

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvtillid - god/dårlig? Bedre?