Selvtillid – god/dårlig? Bedre?

Kære søde læsere

I denne uge er der fuld fokus på selvtillid og selvværd inde på min Instagram fit_by_joy. 

Her til morgen snakkede jeg om hvad selvtillid er og hvornår/ hvordan det opstår.

Det starter nemlig helt tilbage i barndommen, her er det især de voksne som spiller en stor rolle i udviklingen af ens selvtillid.

Hvis i husker tilbage på jeres egen barndom? Var der så ikke altid en voksen på fritten som du var mest glad for? Eller som skulle have en tegning? Eller den voksen du altid drillede eller ville op og hænge på..

Jeg havde mine egne favoritter og søgte også disse voksnes bekræftelse og anerkendelse.

Eller når man ville have ens far skulle se hvor højt man turde hoppe ned fra, og man kunne tydelig mærke om de var tilstede eller ej!

Jeg er selv rigtig glad for jeg opvoksede i den mere mobil fri tid! Fordi jeg ser rigtig mange forældre der glemmer at se deres børn fordi de har travlt med at tjekke deres telefon. Barnet viser det gerne vil gøre noget sejt og mor har ikke lige tid, så hun siger bare “hvor er du dygtig” uden hun ænser hvad der egentlig sker.

Forældre vil selvfølgelig deres børn det bedste det er jeg ikke i tvivl om, men den telefon tager altså rigtig meget tid! Bare se på de spørgeskemaer der blev delt ud til en masse børn, så det engang i nyhederne, og der var flere børn der skrev “ville ønske mor ikke var på sin mobil hele tiden “

“jeg håber en dag vi kan de film uden telefonen”

 

Så det er altså et kæmpe problem og jo mere vi glemmer at SE børnene jo sværere bliver det for dem! Fordi trods deres uerfarne liv, så er de altså ikke dumme! Og de kan tydelig mærke om vi er tilstede i nuet eller ej. De sætter bare ik ord på, men følelserne, de er der og dem glemmer man aldrig!

Selvtillid er voksne med til at påvirke og skabe hos børnene, både pædagoger, lærere og forældrene.

Selvtillid er den ydre del, den del der kan præstere og vise hvad man kan og hvor dygtig man er. Det kan være du er god til at tegne, god til idræt, eller god til et bestemt fag i skolen osv, vi roses for de ydre ting som vi kan.

Selvtillid er det du kan!

Så ja selvtillid og selvværd er to forskellige ting.

Hvordan får man bedre selvtillid som voksen?

Ja hvis du har en god barndom med voksne der er opmærksomme på dig og som ikke er for styrende i din opvækst.. Så hjælper det dig godt på vej!

At du istedet for at sige “jeg kan ikke” at du siger “jeg kan” og at du gør ting du er god til! Og at du stopper dig selv i at kristisere dig selv inde i dit hoved! I know nemmere sagt end gjort! Men som en start, prøv at blive mere bevidst om de her ting, erkend du har nogle indre dæmoner der skal tæmmes !

Men hvad hvis man har dårlig selvtillid fra start og måske ikke kommer fra den bedste familie / bosted, ja hvor man nu har været?

Dårlig selvtillid kan tyde på du ikke er blevet set nok som barn, at der ikke er blevet givet tid til at værdsætte de ting du har kunne præstere, at der simpelthen ikke har været fokus på dig. Og det er skide svært som voksen at have manglen på selvtillid! Men husk! Der er stor forskel på at være genert og mangle selvtillid! Og over her er der nogle gode punkter at huske på hvis du lider at dårlig selvtillid, find de ting du er god til! Øvelse gør mester og JEG ved at DU kan og JEG tror på DIG! Ja DIG!

Mangel på selvtillid hos voksne, ser jeg ofte som at de på forhånd giver op uden at prøve, at de ikke føler de kan, eller skal, hvorfor skal de? Hvem skal de imponere ? Og kan det hele ikke bare være lige meget? Som voksen kan de have lettere ved at få depression eller nemmere ved at opgive uden kamp. Fordi de som børn desværre har erfaret at det ikke nytter at præstere, at ingenting nytter fordi det hele er ligegyldigt!

Jeg ser også disse voksne finder sig i mere, de bliver udsat for ikke-okay behandling fra andre voksne og bliver ikke talt pænt til eller om, de bliver holdt udenfor, eller brugt som den man laver grin med, og de finder sig desværre i det og griner med som om det er vildt morsomt og inderst inde stikker det en smule i hjertet!

Så en lille reminder kære voksne: Aldrig brug andre som syndebuk eller klovn! Ikke alle kan sige fra, tænk over om du laver voksen mobning, og i så fald,  ville du selv udstilles og tales sådan til som du selv gør?

Jeg har selv kæmpet med nogle ting og efter jeg for real lavede et meget seriøst step ind i træningsverden, folk grinede af mig! HAHA det sku da hende den dumme fra TV!
(Har så aldrig fattet hvor folk får dum fra, øøh har du måske en STX, bachelor og 2 yderligere uddannelser og master class oven i BUM)

Ja folk grinede da af mig og jeg var da slet ikke velkommen, men hey de fik da ikke lov at ødelægge mine mål! NEJ! Fordi jeg JOY havde nemlig et mål og det var at blive glad for især sin mave (havde et forkert syn på kroppen dengang)
Selvom folk grinede og pegede fingre, så fik de mig fanme ikke ned med nakken!

Jeg kunne da godt mærke en usikkerhed der til tider kom snigende men hey, jeg vil hellere være klar til at erobre verden med en bitte smule usikkerhed, end at sidde og være den der holder andre nede og griner og mobber, fordi honestly kære læsere, disse mennesker som har behovet, lysten, de har GIGA issues dybt i deres indre skal!

Og være DU glad for du måske kæmper med selvtilliden og ikke er et decideret ildelugtende røvhul der laver grin med andre 🤨

Men træning, bedre kost fordeling, har gjort at jeg er blevet så meget sejere! Grin endelig! Jeg styrker min krop, min sjæl, min psyke, imens jeg rider på lysets bølger sidder andre fast og kan ikke klare mine shine og kommende succes

Jeg er omsorgssvigtet som barn, fjernet hjemme fra, boet på opholdssted son 12 årig, været sårbar

Se mig nu!

Du kan også!

Obs de fleste elementer i mit indlæg idag er  mine egne erfaringer og self det jeg har lært på min uddannelse i sin tid. Så læner  mig ikke op af en bestemt teoretiker..